BLODTYPER HOS KATTE

Tekst af Jette Kongensgaard

Katte kan have tre blodtyper: A, AB eller B. Hos langt de fleste katteracer forekommer der næsten kun blodtype A, og dermed behøver man ikke være opmærksom på blodtypen.

Hos eksempelvis British findes både A, B og AB katte. Dette er vigtigt at være opmærksom på, hvis ens kat skal have en blodtransfusion eller hvis man er opdrætter. Er man ikke opmærksom på blodtypeproblematikken risikerer man nemlig, at de nyfødte killinger ikke overlever.

Blodtype A er dominant og blodtype B er recessiv. For at katten er blodtype B kræver det således, at den har to gener for blodtype B.

En kat der er blodtype A kan enten have ét eller to gener for A. En kat med blodtype A kan være bærer af blodtype B (Ab). Dette skal ikke forveksles med den forholdsvis sjældne blodtype AB. At en blodtype A-kat kan være bærer af blodtype B betyder, at to blodtype A-katte kan lave killinger der har blodtype B.

Test af blodtype

Man kan enten få taget en blodtype-test hos dyrlægen eller man kan selv indsende en DNA-test. DNA-testen har den fordel, at man samtidig får at vide om en blodtype A-kat er bærer af blodtype B. Se artiklen om ”DNA-testning” for mere information om dette.

Blodtypeuforenlighed

De problemer der kan opstå ved blodtypeuforenlighed benvænes NI (Neonatal Isoerythrolyse). NI forårsages af, at de røde blodlegemer ”opløses”, hvilket i værste fald resulterer i at killinger dør. Dette skyldes, at en hunkat med blodtype B har antistoffer mod blodtype A, og disse kan optages af killingen i dens første levetimer, hvilket kan være fatalt for killinger med blodtype A. I andre tilfælde kan man være ”heldig” kun at se problemer med en halespids der ”visner” og falder af.

Har man en hunkat der har blodtype B, kan man vælge at teste den for at få målt dens antistoffer mod blodtype A. Der er indikationer på, at lave antistoffer (f. eks. under 32) ikke vil udgøre nogen fare for killingerne, og at man dermed ikke risikerer NI.

Et symptom på NI kan være, at den nyfødte killings urin indeholder blod.

Parrer man en blodtype B-hun med en blodtype A–han, er det at NI kan opstå hos killinger med blodtype A p.g.a. morkattens antistoffer. Killingerne modtager antistofferne gennem råmælken (colostrum). Andre kombinationer af blodtyperne giver ingen problemer.

Creme British killing der dier		Lilla og Blå British killinger der dier

Hvad man kan gøre

Man kan naturligvis lade være med at parre blodtype B-hunkatte med blodtype A-hankatte for effektivt at forhindre NI. Men som opdrætter behøver man ikke lade sig begrænse på den måde, idet der er andre muligheder.

Hvis man sørger for, at de nyfødte killinger ikke kan die, mens de er modtagelige for morkattens antistoffer mod blodtype A, så undgår man problemer med NI. I mellemtiden skal man så sørge for at killingerne får mad ved at håndfodre dem – alternativt kan man lade dem die hos en anden kat hvis man har en blodtype A-hun med mælk. Hvis man har en A-hun der har mælk vil det være en god idé at lade killingerne die hos hende fordi de dermed får den vigtige råmælk.

Nogle opdrættere giver hunkatten en bodystocking på, fordi morkatten så kan ligge hos sine killinger, men de kan ikke komme til at die. Det kan nemlig være traumatisk for en morkat, hvis man fjerner hendes killinger. Hvor længe man ikke må lade killingerne die, er der forskellige bud på. Nogen siger 14 timer mens andre mener, at det nærmere er 24 timer.

Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på blodtype-problematikken, men man skal ikke se nogen blodtyper som ringere end andre. Man skal blot træffe sine forholdsregler.

Lilla British mor med Blå killing